Sådan får du din historie i de digitale medier

Digital journalistisk er en ret ny journalistisk genre til formidling af nyheder, herunder nyheder om forskning, kulturhistorie, arkæologiske fund og historiske opdagelser. Dette blogindlæg viser, hvordan du sælger en nyhed til digitale journalister og får din historie i de digitale medier

Men hvad er digital journalistik? Hvad skal der til for at gøre din museumshistorie lækker over for digitale medier? Det har jeg har talt med Rikke Caroline Carlsen om.

Hun er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet på DR Historie og Tro. Hun har produceret et utal af digitale artikler om kulturhistorie og bidraget til digital formidling af DR’s ’Historien om Danmark’. Jeg har selv haft den glæde at arbejde sammen med hende om en række digitale historier med kulturhistorisk indhold.

Vi ser på, hvad der er en god digital nyhed, og hvad der kræves af en god digital historie. Vi kigger på de virkemidler, digitale journalister arbejder med, og hvad skal du tænke over, hvis du vil have din historie i de digitale medier.

Digital har sine egne virkemidler

Digital journalistik er særlig velegnet til at nå teenagere og unge, som i stigende grad fravælger traditionelle nyhedsplatforme som TV og trykte medier. Blogindlægget her gør dig derfor også klogere på, hvordan du fanger de unge med din museumshistorie.

Selvom det skrevne ord ofte er det bærende element i digital journalistik, så er det langt mere end blot trykte historier på computerskærme. Det udgør sin helt egen genre, som har hentet elementer fra både TV, radio og tryk. En digital historie kan også sagtens være båret udelukkende af en stærk video eller en billedserie og have ganske lidt tekst. Det gør denne 360-graders fortælling om terrorisme i 1970’erne.

Digitale artikler udmærker sig ved deres helt egne visuelle muligheder og engagement af brugerne gennem blandt andet delbarhed på sociale medier. Ifølge Rikke Caroline Carlsen er de sociale medier ikke altid målet i sig selv, men et middel til at skabe engagement og interesse omkring en historie.

Digitale historier skal engagere

Grundlæggende er der de samme krav til at få en historie ud med digital journalistik, som der er til alle andre journalistiske genrer.

Den skal opfylde flest mulige nyhedskriterier, men for Rikke Caroline Carlsen handler det også om at fange og fastholde brugerne. Det sker blandt andet gennem identifikation.

Derfor tænker hun ofte i mennesker, for vi er alle interesserede i mennesker, også dem, der levede for mange år siden. Derfor kan du med fordel fokusere på mennesket bag genstanden, hændelsen eller samfundsudviklingen.

Som eksempel fremhæver hun fortællingen om Inger i DR’s Historien om Danmark, hvor en ung piges tragiske skæbne belyser samfundets love, moral og religionens betydning. Hun mener, at museerne vil komme  længere og bedre ud i pressen, hvis de fokuserede mere på mennesker.

Brug engagementskriterierne

Inden for digital journalistik opererer man derudover med nogle ekstra kriterier, forklarer Rikke Caroline Carlsen. Det er de såkaldte engagementskriterier. Bruger du dem, er vejen til at få din historie i de digtiale medier kortere.

Udover at være en overbygning på de klassiske nyhedskriterier og målrettet specifikt til digital nyhedsformidling, så taler engagementskriterierne, som er formuleret af forsker i unges medieforbrug Aslak Gottlieb, især til teenagere og unge voksne.

De fem engagementskriterier er:

• Trending: Lyt til din målgruppe og hvad der interesserer den, for det er her, deres opmærksomhed er. Giv dem det og så lidt mere, de ikke vidste de ville have.
• Meningsfuldhed: Hvorfor skal jeg læse det? De unge har ikke samme loyalitet til medierne og tro på hvorfor netop din historie er relevant. Du skal derfor være klar i spyttet og sige det klart.
• Engagement: Skab lyst hos brugeren til at engagere sig. Historierne skal få målgruppen til at engagere sig i emnet og om muligt handle. Det er egentlig meget sympatisk, så tænk i, hvordan du engagerer dem.
• Overraskelse: Leg med formen. Historien skal fortælles på en ny og anderledes måde, som ikke er set før. Vær derfor kreativ med din indpakning og formidling.
• Konstruktivitet: Det skal nytte noget. Historien skal anvise veje til forandring og mulige løsninger på konflikter. Tænk derfor over, hvordan din historie kan bidrage til at gøre verden bedre.

Det handler for dig om at tænke engagementskriterierne ind i din museumshistorie, hvis du vil bejle til digitale medier og unge brugere, forklarer Rikke Caroline Carlsen.

Hun fremhæver en bestemt historie, som scorede højt på engagementskriterierne og engagerede brugerne.

Det er historien om et ukendt brev fra 1692 sendt af en dansk skibskaptajn til sin hustru i Hummergade i København. Brevet nåede aldrig frem. Sammen med flere andre uåbnede breve endte det i en kiste, som for et par år siden dukkede op i samlingerne på et hollandsk museum. Historien fascinerede i den grad brugerne, som aktivt bidrog til at optrævle historien via sociale medier. Sammen med DR Historie afdækkede de skibskaptajnens utrolige skæbne.

Flere måder at få din historie i de digitale medier

For Rikke Caroline Carlsen handler det om at lade engagementskriterierne aktivere brugerne og fange dem, fastholde dem og fascinere dem. Modsat traditionelle nyhedsmedier er digital formidling langt mere dynamisk og derfor mere velegnet til at inddrage langt flere end de traditionelle nyhedsmedier er.

Hun fremhæver, at det er især de visuelle virkemidler, som er den store styrke i digital nyhedsformidling. Det giver nogle sjove og kreative muligheder for at berige brugerens oplevelse, gøre historien vedkommende og perspektivere fortiden.

Her får du Rikke Caroline Carlsens tips til digitale virkemidler, som du kan tænke ind, når du skal afsætte din digitale historie, krydret med et par af mine egne erfaringer om at få en historie i de digitale medier:

Unikke billeder er guld værd

Du skal aldrig spare på fotos af god kvalitet. De kan være afgørende for, om journalisten laver din digitale historie. Mange fotos giver journalisten muligheder for at vælge dem ud, der formidler historien fængende og fascinerende. Med gode billeder er du godt på vej til at få din historie i de digitale medier.

Er det en stor og breaking nyhed, for eksempel et helt exceptionelt fund, kan du dog godt gå på kompromis med kvaliteten. Medierne konkurrerer på at være først med historien, og derfor vægter de nogle gange tid højere end fotokvalitet.

Men gør alt for at skyde så mange gode billeder som muligt, fra så mange forskellige vinkler som muligt. Gå tæt på og få detaljerne med. Sørg for, at opløsningen er høj, så brugerne kan zoome og komme helt tæt på. Skyd fotos i dagslys og gerne med professionelt udstyr.

Også de gamle fotos, som museerne løbende digitaliserer, kan rumme gode digitale nyhedshistorier. Da Nationalmuseet offentliggjorde 1600 digitaliserede historiske fotos fra Færøerne, skrev Rikke Caroline Carlsen en digital nyhed krydret med et udvalg og et link til Nationalmuseets side med billederne. Det var den mest delte historie på dr.dk det døgn. Det blev anden mest læste nyhed på DR’s historieside, og Nationalmuseet oplevede øget trafik til hjemmesiden med billederne.

Video virker, hvis det er lavet rigtigt

Film og video fungerer også godt, men det er ikke alt, der fungerer lige godt. Rikke Caroline Carlsen oplever ind imellem, at hun ikke kan bruge museernes egne optagelser, da de ofte er lavet til et andet formål såsom markedsføring af en udstilling eller et event.

Hun råder til, at du undgår talking heads, hvor kameraet fokuserer på en person, der står og taler og forklarer. Der skal være variation i videoen, hvis ikke brugerne skal tabe interessen. Sørg derfor for forskellige scener og forskellige vinkler. Videoen må heller ikke være for lang, to til fire minutter fungerer bedst.

I en video om for eksempel en arkæologisk udgravning kan man variere med flere scener. Det kan være nogen, som graver, vekslende med close up af fund og anlæg samt arkæologer som diskuterer fundet kombineret med oversigtsbilleder og en person, som fortæller. Kan du krydre det med luftoptagelser fra en drone, er journalisterne nærmest lykkelige.

Rigsarkivets lille film om digitaliseringen af folketællingen 1940 er godt skruet sammen og viser, hvordan man kan formidle kompliceret stof via video. Og TV2 bruger meget elegant videoklip som motor i historien om kunsten at kuppe en borgmesterpost.

Gør det jordnært med explainers og infografik

Explainers, også kaldet infografik, er små let forståelige grafiske fremstillinger, der forklarer noget meget kompliceret med enkle midler. Ved hjælp af grafik forklares fakta og statistik, så alle kan forstå det, og det taler især til unge brugere.

Ved hjælp af infografik forklarede Rigsarkivet digitaliseringen af folketællingen 1940. Forsvarsministeriet forklarede via enkel grafik det seneste forsvarsforlig, og DR forklarede, hvad der skal til for at slås som i middelalderen.

Rikke Caroline Carlsen understreger, at det er mediet selv, der laver grafikken. Men du fremmer din historie ved at tænke over, hvordan du kan gøre fakta enkle, og hvilke måder det kan illustreres på.

Hvis du fremstiller infografik til din egen hjemmeside, så husk at indlejre en html-kode. Så kan andre museer og virksomheder  kopiere det og lægge grafikken på deres egen hjemmesider. På den måde får du spredt din infografik til gavn og glæde for din digitale synlighed.

Kort forklarer meget

Nogle gange siger et kort mere end tusind ord. Det er enkelt, og noget Rikke Caroline Carlsen anbefaler, at man tænker i. Det kan være handelsveje og rejseruter, som dengang DR skrev historien om, hvordan glasperler fra Egypten og Mesopotamien fundet i Europa afslører bronzealderens handelsruter. Det gør DR meget enkelt ved at benytte Google Maps.

Ud over handelsruter egner kort sig også til at illustrere, hvor forskellige fundgrupper findes. Kort viser rejser, korstog, folkevandringer samt eksport og import områder imellem, og hvorfra i verden man i tidens løb fik sine impulser.

Du kan derfor altid overveje, om du kan illustrere din historie med kort. Lav en skitse, som kan friste journalisten.

Glimt i øjet med giffer og memes

Nogle elsker giffer og memes, andre bryder sig ikke om dem. En gif er en lille animation af nogle sekunders varighed, som kører i et loop. Et meme er et fast billede med en tekst og effekter.

Ifølge Rikke Caroline Carlsen er giffer og memes et lille frikvarter, hvor digitale journalister med et glimt i øjet kan lege med mediet. De præsenterer historien på en ny, overraskende og anderledes måde. De vender bunden i vejret på historien og ser den fra en ironisk og satirisk side, hvilket især tiltaler yngre brugere.

Hun har på et tidspunkt lavet små giffer , hvor hun med originale billeder fra middelalderen illustrerer middelalderlige dueller. Andre gifs leger med arkæologiske genstande og fund, som dengang Nationalmuseet gjorde  hesten for Solvognen levende under´Talk like a Pirate Day.

Og hvad med party like it’s 1596, hvor DR’s historiejournalister inspireret af Christian den Fjerdes kroningsfest giver tips til at feste igennem på renæssance-maner.  Eller hvordan ser en moderne lejlighed ud, hvis den er malet med farver kendt i vikingetiden.

Fra min tid på Nationalmuseet ved jeg, fra de kommentarer vi fik om Solvognen, at nogle ser giffer og memes som  forfladigelse af historien eller sågar blasfemi. Det er jeg ikke enig i. Hvorfor ikke gribe muligheden for at lege og hjælpe journalisterne med at finde den humoristiske vinkel på historien. Det skal sgu ikke altid være så alvorligt. Man må gerne lave sjov med oldtidfund og fidget spinners, som Nationalmuseet gør.

Som du ser, er der mange muligheder til at få sin historie ud med digital journalistik og digital formidling. Jeg håber, det har inspireret dig til at finde de elementer, der får din historie i de digitale medier.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere, eller hvis jeg kan hjælpe dig med at få din historie i de digitale medier. Læs her, hvordan du får din museumshistorie i TV-nyhederne, eller hvordan du tænker tweetables ind i dine pressemeddelelser.