Nyhedskriterierne forklaret for museumsfolk

I dette indlæg  forklarer jeg nyhedskriterierne for museumsfolk, og du får nogle råd til, hvordan du kan bruge dem aktivt, når du pitcher historier og skriver pressemeddelelser.

Når journalister vurderer, om en historie er god, så holder de den op imod de fem nyhedskriterier, som er: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Jo flere nyhedskriterier en historie opfylder, jo bedre er historien og jo større er sandsynligheden for, at de tager den.

Journalister vil kun bringe gode historier. Derfor er nyhedskriterierne centrale i journalisters arbejde. Det er således en fordel for dig at kende dem så kan du tænke dem ind, næste gang du skal pitche en historie eller skrive en pressemeddelelse med udgangspunkt i dit museum.

Aktualitet – tiden er vigtig

Tidsfaktoren er afgørende. En nyhed skal være ny, og din historie skal derfor være aktuel. Den skal omhandle noget, der sker lige nu, lige er sket, eller vil ske i nær fremtid. Det kan være nye arkæologiske fund eller genstande og beretninger, som museet indsamler samt nye forskningsresultater frisk fra fad og projekter, der skal til at gå i gang.

Det handler om at smede, mens jernet er varmt. Historier mister hurtigt deres aktualitet. Vi gider ikke læse om noget, der skete for to uger siden. Fyr historien af hurtigst muligt. Hvis den har ligget for længe er det op ad bakke. Der kan dog være særlige omstændigheder. Fundsteder skal holdes hemmelige af hensyn til arkæologiske undersøgelser, og forskningsresultater kan være båndlagt med klausuler. Den slags plejer ikke at gå ud over aktualiteten.

Mange glemmer, at en historie kan være aktuel i flere omgange. I løbet af et langt projekt vil der være delresultater at formidle, og når arkæologer analyserer fund fra udgravninger, vil der tit dukke iagttagelser op, som er en historie værd.

Prøv derfor, om du kan genaktualisere historien efter et stykke tid.

Væsentlighed – værdi for almenvældet

Det langhårede nyhedskriterie hedder væsentlighed. Det dækker over, at en historie skal rumme noget, som har betydning for mange, som gør læserne klogere og udvider deres horisont. Det er historier, der udfordrer vores faste overbevisninger og fordomme. Det er historier, der berører sammenhængskraften i samfundet, sætter vores selvforståelse i spil eller problematiserer fortid og nutid.

Væsentlighed findes i nye museumsplaner og i nye udstillinger. Museernes engagement i markeringen af 100-året for salget af de Vestindiske Øer er et fremragende eksempel på væsentlighed. Det samme gælder museernes indsamling og dokumentation af flygtninge i Danmark samt museernes arbejde med at gøre kulturarven tilgængelig digitalt.

Det er lidt for letkøbt at historie altid er væsentligt. Du skal være mere opfindsom og tænke stort. Du skal tænke over, hvordan din historie bidrager til almenvældet.

Identifikation – det menneskelige aspekt

Vi er mennesker, og derfor interesserer vi os for mennesker. Det sker gennem identifikation. Det er et af de stærkeste nyhedskriterier, fordi det appellerer til følelserne. Det sker, når læseren tænker: ’gid det var mig´ eller tænker: ’godt det ikke er mig.’

Det handler om at få mennesket ind i historien. Du skal tale til følelserne og give læseren noget at spejle sig i.

Historien om, at Egtvedpigen rejste langt, scorer meget højt på identifikation. Det samme historien om udbryderkongen Lonrentzens genfundne tunnel, som Fængselsmuseet i Horsens fik meget omtale på. Også den glade finder af en guldskat skaber identifikation i overmål. Hvem vil ikke gerne selv finde en skat.

Hvis din historie rummer et menneskeligt aspekt, så fremhæv det. Du må gerne tale til følelserne og til fascinationen, og der skal mere til, end du tror, før historien bliver sentimental.

Sensation – det var ligegodt satans

Mennesker er grundlæggende nysgerrige. Derfor er det en sensation, når det uventede sker; når noget er det første, det største eller det eneste.

Mange museumsfolk, især arkæologer, bryder sig ikke om sensationer, når journalister blæser deres fund og udgravninger op. Det hører jeg dem ofte tale om. Men jeg har nu aldrig oplevet en arkæolog, som ikke skriver på Facebook, at fundet har været omtalt i TV Avisen, og man har været i Aftenshovet.

Nyheden om Egtvedpigens rejseliv var en sensation. Det var en sensation, da arkæologer kunne konstatere, at Borgring ved Køge er en ringborg fra vikingetiden. Det var også sensationelt, da arkæologer fandt 2000 mystiske guldspiraler ved Boeslunde på Sjælland.

Brugt i de rette doser er sensation et meget effektivt greb. Du skal være varsom med at skrive historien om, men mindre kan også gøre det. Du behøver ikke at skabe verdenssensationer, lokalt kan din historie være sensationel.

Konflikt – en sag har flere sider

Enhver sag har flere sider, som skaber uenigheder og konflikt, men konflikt skaber også dynamik og engagement i din historie.

Der klæber noget negativt til ordet konflikt, men i et nyhedsperspektiv handler konflikt om at beskrive flere sider af en historie. Det kan vinkles negativt, hvilket i museumsverdenen er temaer som tilskud, besparelser og formål.

Men konflikt er langt fra kun negativt. Konflikt er også en sund, kollegial uenighed.

Fornylig viste en DNA-test, at skelettet i en svensk krigergrav fra vikingetiden ikke var en mand, men en kvinde. Den historie var sprængfyldt med konflikt, ikke kun om kvindelige krigere, men også om den måde arkæologer tolker deres fund på.

Jeg har fået to gode kollegaer til at diskutere, hvad et smykkefund fra vikingetiden forestiller. Jeg har også haft to eksperter til at diskutere om romerske genstande i en grav skyldtes, at personen havde tjent i den romerske hær, eller det havde andre årsager.

Hvis du vil arbejde med konflikt, kan du begynde i det små med to modsatte synspunkter fremført af to ekspertkilder, der ser forskelligt på sagerne. Det skal være to jævnbyrdige kilder. Deres uenighed skal bunde i en reel uenighed, og du må aldrig opfinde konflikten for konfliktens skyld.

Brug nyhedskriterierne for museumsfolk

Nu har jeg forklaret nyhedskriterierne for museumsfolk, og du kan med fordel bruge dem i dit arbejde med medierne.

For arkæologer er det nærliggende at tænke i sensation, når der dukker nye fund op. Historikere og etnologer kan tænke i identifikation, mens væsentlighed og konflikt egner sig til nye udstillinger. Men husk på, det ene udelukker ikke det andet.

Det er dog ikke sikkert, at din historie opfylder samtlige nyhedskriterier. Det sker aldrig. Som regel er det højst et par stykker og tre til fire, når det er stort. Lad derfor være med at presse dem ned over din historie, hvis den ikke kan bære det.

Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge nyhedskriterierne så er du velkommen til at kontakte mig.

Se, hvordan du kan bruge lokale og regionale medier i din pressestrategi.  Se også mit blogindlæg med seks gode råd om at udsende pressemeddelelser.