Nyhedstrekanten for museumsfolk

Når journalister skriver en nyhedshistorie, så sker det efter en fast formel kendt som nyhedstrekanten. Du bør benytte nyhedstrekanten, når du pitcher en historie eller skriver en pressemeddelelse. Læs, og lær om nyhedstrekanten for museumsfolk.

I en nyhedshistorie handler det om at fortælle det vigtigste først og derefter uddybe og give baggrund i nævnte rækkefølge. Du fortæller med faldende spænding og væsentlighed. Først udløser du klimaks ved at fortælle det vigtigste, derefter følger resten af historien.

Du skal forestille dig en ligebenet trekant stillet på spidsen som en omvendt kostpyramide. Klimakset, altså den indtrufne begivenhed, er det allervigtigste. Derefter følger årsagssammenhænge og fakta, som uddyber og forklarer, hvad der er sket. Til sidst rundes af med de mere trivielle oplysninger og detaljer.

Allerede i rubrikken, som er journalistslang for overskriften, fortæller du det vigtigste i en kort og fyndig sætning.

Du siger det samme med lidt andre ord i din underrubrik og gentager budskabet i din indledning. Dermed har du med tre søm slået fast, hvad din historie handler om. Så har selv den mest tungnemme fattet det.

Stik modsat akademiske artikler og  jokes

Nyhedstrekanten er direkte modsat akademiske afhandlinger og artikler, hvor du som det første beskriver problemstillingen, giver baggrund og historik. Derefter fremlægger du data og beskriver fakta i en fastlagt rækkefølge, som bygger argumentet op og leder frem til klimakset i form af din konklusion. Det sker ud fra præmissen, at læseren skal klædes på til at følge argumentationen og derved bedre forstå din konklusion.

Det er også helt omvendt af den gængse fortælleform, som benyttes i romaner, eventyr og anekdoter, hvor du fortæller med stigende spænding for at fastholde læseren, indtil klimaks udløses til sidst.

Bevares, det kan være et stilistisk træk at afsløre morderen på side et i kriminalromanen, og fornuftigt at klæde læseren på i et abstract.

Men lad mig pointere, at nyhedstrekanten vil dræbe enhver joke.

De af jer, som kender den gamle revyvise ’Her går det godt, fru Kammerherrerinde’ vil give mig ret: Det morsomme består i, at jo mere butleren afslører om årsagen til, at kammerherreindens hest døde, jo værre bliver det, og jo mere er der at grine af.

Kør indianertesten

Da jeg gik på Journalisthøjskolen, fik vi fortalt, at nyhedstrekanten var udviklet i det vilde vesten i USA. Før den trådløse telegraf var telegrafen sårbar og ustabil. Bisonokser væltede telegrafpælene, de flækkede i tordenvejr, eller indianerne klippede trådene over.

Derfor handlede det om at få det vigtigste fortalt hurtigst muligt, hvis nu man mistede forbindelsen. Krudt, kugler og konserves havde førsteprioritet, når kavaleriets yderste fort kommunikerede med omverdenen, derefter kunne man bestille et par nye støvler til obersten.

Vi lærte at bruge indianertesten. Den går ud på, at man klipper sin nyhedshistorie midt over, på samme måde, som hvis Apacherne klippede telegraftråden midt i et telegram. Så gælder det om, at nyhedens kerne og historiens substans står at læse i den øverste halvdel.

Indianerfaren er ikke forbi. Nutidens indianere hedder redaktører. De tilpasser din pressemeddelelse til avisernes spalter og internetsidens rammer. De redigerer det fra, som de finder mindre væsentligt for læserne.

Det er derfor ekstremt vigtigt, at du følger nyhedstrekanten, når du skriver, fordi redaktørerne følger den, når de redigerer, og de vil næsten per automatik altid skære historien nedefra.

Nyhedstrekanten og Guldhornene

Lad os afprøve nyhedstrekanten. Og lad os gøre det med en historie fra den virkelige museumsverden, om end den er af ældre dato.

Da Det Kongelige Bibliotekets fyrbøder om morgenen den 5. maj 1802 mødte ind, opdagede han en række åbne døre og et tomt glasskab. Museumshistoriens største tyveri var sket. Guldhornene var stjålet!

Fyrbøderen var rolig nok til at forfatte og sende en noget omstændelig meddelelse til Kunstkammerforvalter I.C. Spengler.

Han skrev:

”Til den øverste højvelbårne Marskalk og chef for det Kongelige Kunstkammer må jeg underdanigst meddele, at forvorpne Tyve i den forløbne Nat gennem indbrud fra det Kongelige Bibliotek og via åbning af mange Døre og endelig gennem selv sammes Læsesal, som indtil for nylig hørte til Kunstkammeret er brudt ind i Kunstgalleriet og derfra trængt ind i det velaflåste såkaldte Helte Gemak og fra Glasskabet i det antikvariske Kammer har de bortstjålet de to Horn af Guld, tillige med en gylden Kæde besat med Diamanter.”

Derudover ved vi, at en dusør på 1000 rigsdaler dansk kurrant udloves til den eller de, som opdager og til politiet anmelder dette tyveri, og at anmelders navn skal blive fortiet.

Hvis vi leger, at meddelelsen var sendt fra kavaleriets yderste forpost, og en indianer klippede tråden midt i telegrammet, ville marskalken vide, at forvorpne tyve havde brudt ind i det Kongelige Biblioteks læsesal, men ikke at Guldhornene var stjålet.

Vi bruger nyhedstrekanten

Fyrbøderens floromvundne meddelelse er elegant; især elsker jeg ordet forvorpen. Men lad os alligevel skrive meddelelsen om og bruge nyhedstrekanten. Vi starter med rubrikken, som giver historiens pointe. Den skal være kort, æggende og dækkende og skrevet som en aktiv sætning. Den kan lyde således:

’To uerstattelige guldhorn stjålet fra Kunstkammeret’

Dernæst følger underrubrikken, som gentager hovedpointen og føjer lidt mere til. Mit bud lyder:

’Ukendte tyve har i nat stjålet to kostbare guldhorn fra Kunstkammeret i København. Politiet står på bar bund.’

Så kommer selve historien:

’To kostbare og uerstattelige guldhorn fra oldtiden er i nat stjålet ved et indbrud i Kunstkammeret i København. En eller flere ukendte gerningsmænd har brudt en glasmontre, som rummede de to guldhorn, op, og fjernet dem. Gerningsmændene skaffede sig adgang til Kunstkammeret ved at bryde ind i det Kongelige Bibliotek. Herfra er de trængt ind i bibliotekets læsesal og videre derfra ind i Kunstkammeret og gennem det såkaldte Helte Gemak er de nået frem til det Antikvariske Kammer, hvor guldhornene befandt sig. Ved tyveriet forsvandt også en gylden kæde besat med diamanter.

Tyveriet blev opdaget, da Det Kongelige Biblioteks fyrbøder i morges mødte på arbejde. Han underrettede omgående kunstkammerforvalter Spengler, som bekræfter tyveriet og forklarer, at Helte Gemakket, som tyvene trængte igennem var velaflåst.

Politiet efterforsker sagen, men står endnu på bar bund uden signalement af tyvene. Derfor udlover de en dusør på 1000 rigsdalere til den, der har kendskab til forbrydelsen og anmelder gerningsmændene til politiet, som lover fuld diskretion. De to rigt udsmykkede guldhorn vejer over seks kilo og er fundet ved Gallehus i Hertugdømmet Slesvig. Flere oldgranskere, betegner de to horn, som det vigtigste fund fra Danmarks Oldtid.’

Det var nyhedstrekanten for museumsfolk – brug den

Bemærk, hvordan jeg gentog pointen i rubrik og underrubrik, og hvordan graden af væsentlighed falder for til slut at give Guldhornenes baggrund som det mindst væsentlige og dermed mest undværlige, hvis nu en indianer eller en redaktør ser sit snit til at snitte.

Jeg vil anbefale dig at benytte nyhedstrekanten sammen med nyhedskriterierne, som jeg har skrevet om i et andet blogindlæg. Læs også mine råd om, hvordan du udsender pressemeddelelser med e-mail. Se her, hvad du kan gøre for at få din historie i de digitale medier.