Undgå problemer: Bed om lov, før du lægger avisartikler på nettet
Forleden læste jeg et begejstret opslag på Facebook. En bekendt, som er en særdeles velskrivende journalist på et lokalt dagblad, var glad. Det var hun, fordi en kandidat til kommunalvalget havde lagt det portræt, som journalisten havde skrevet af hende, på Facebook. Begejstringen skyldtes ikke så meget, at artiklen fik sit andet liv på de sociale medier, men at byrådskandidaten bad om lov først og betalte avisen.
Jeg forstår journalistens glæde. Det normale er, at folk uden at tænke sig om lægger fulde artikler og debatindlæg, de har skrevet, på de sociale medier. Det er nemt at affotografere artiklen med et mobilkamera eller dele den PDF-artikel, man har modtaget i dagens medieovervågning.
Det kan være fristende at lægge en avisartikel, man har bidraget til, op på Facebook eller på sin hjemmeside. Og hvis den handler om en selv, så er fristelsen ekstra stor. Jeg ser det næsten dagligt.
Men det er faktisk ikke lovligt.
Tænk dig derfor godt om, inden du lægger avisartikler på nettet. Du bryder loven om ophavsret, hvis du ikke har en klar aftale med journalisten og avisen. Det kan blive en dyr affære.
Professor mødt af erstatningskrav
For nogle år siden fik professor Vincent Hendricks fra Københavns Universitet et erstatningskrav fra dagbladet Børsen for brud på ophavsretten. Vincent Hendricks var blevet interviewet om en bog om finanskrisen, som han havde skrevet. Da artiklen var trykt i Børsen, lagde Vincent Hendricks en kopi af artiklen på sin hjemmeside.