Lad os begrave klichéen, at historien skal skrives om

Af ord er du kommet. Til ord skal du blive, og af ord skal du igen opstå. Amen! Sådan. Nu er klichéen om, at historien skal skrives om, begravet.

Det er nemlig en fortærsket kliché, at historien skal skrives om hver gang, et nyt dokument dukker op, eller en arkæologisk udgravning er slut.

Jeg hørte forleden min tidligere kollega, historiker Jakob Seerup, forklare i radioen, at Danmarkshistorien er noget der skrives i en fortløbende proces. Det sker hver eneste dag takket være historikeres, etnologers og arkæologers dedikerede indsats. Historien er således noget man skriver, ikke noget man skriver om.

Og det har han evigt ret i. Jeg ruller selv med øjnene, når jeg ser, at nogen skriver historien om. Jeg har aldrig selv benyttet det trick; ikke så vidt jeg husker, men jeg giver en fadbamse til den første, som kan dokumentere, at det er tilfældet.

Hvil i fred

Men journalister vil meget gerne have, at historien skal skrives om. Hvorfor? Jo, fordi det skaber sensation, fænger og fanger læserens interesse, og ikke mindst giver det en ret effektfuld overskrift.

Lyt til et råd fra en erfaren PR-mand: Lad være med at give pressen dens vilje. Undlad også at afsætte din historie med påstanden om, at historien skrives om. Du gentager blot en af de mest fortærskede klichér. Du oversælger din historie, og du gør historieforskningen til et skydetelt, hvor det handler om at plaffe løs.

Forklar hellere, at de nye opdagelser og erkendelser viser helt nye sider af historien. Fortæl, at vi har fået en dybere indsigt, som betyder, at vi må genfortolke fortiden i et helt nyt lys. Sig, at det er en meget vigtig brik i vores forståelse af livet dengang; at vi skriver et nyt afsnit af historien.

På den måde gør du dit til, at historieomskrivningen kan hvile i evig fred.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan man pitcher historier til pressen uden at skrive historien om.

Læs mit blogindlæg, som forklarer nyhedskriterierne for museumsfolk.