Byd pressen indenfor i det lukkede rum
Et kig ind i det lukkede rum fascinerer mange mennesker. Mennesket er skabt nysgerrigt, og den nysgerrighed vil vi gerne have stillet. Mange vil gerne vide mere om, hvad de går rundt og laver på museerne. Det er interessant for os at komme helt tæt på og se, hvordan museet fungerer, og hvordan kuratorerne og konservatorerne arbejder med kunsten og kulturarven?
Folk i almindelighed og journalister i særdeleshed brænder efter at være fluen på væggen bag kulissen, hvor de normalt ikke har adgang. Så hvorfor ikke åbne døren på klem, byde indenfor og udnytte deres nysgerrighed. Lad folk kigge ind og gennem journalistens øjne se indersiden af museet og møde medarbejdernes faglighed i al dens mangfoldighed.
Det behøver ikke være stort anlagte produktioner såsom Ranes Museum eller Gintberg på kanten, som begge var med bag kulissen på Nationalmuseet. Ej heller Det er vores jul, hvor tv-seerne var med rundt i Den Gamle By i Aarhus op mod juletid. Den slags er guld værd for et museum og stort set umuligt selv at opsøge. Men mindre kan også gøre det.
I dette blogindlæg fortæller jeg jer, hvordan I uden de helt store anstrengelser kan invitere journalister ind i det lukkede rum, så de kan videreformidle det til læsere, lyttere og seere. I får også tips til, hvordan I selv kan invitere folk ind via sociale medier.
Fascination sælger
Grundlæggende er det fascinationen af det ukendte og det skjulte, der tænder nysgerrigheden, hvad enten det er en genstand, et rum eller et dokument. Kan du levere det, er din historie så godt som solgt. Hvis du kan garantere gode billeder, bliver journalisterne henrykte. Kan du ovenikøbet også kæde det sammen med en begivenhed eller mennesker, hvis skæbne man kender, så er har du en basker.
I 2012 fik Nationalmuseet indleveret et stort relikviekors fra Bornholm. Korset var lukket og kunne i princippet indeholde en stump træ i form af en ”splint af Jesu Kristi kors”. Interessen fra pressen var betydelig, men det blev besluttet ikke at åbne korset, hvilket blot gjorde pressens nysgerrighed endnu større.
Få uger forinden havde mere en million mennesker samt den danske presse fulgt med live, da et norsk museum åbnede en 100 år gammel pakke fundet på det pågældene museum. Pakkens indhold levede langt fra op til forventningerne; på den måde mindede det lidt om bløde pakker til jul.
Frygt ikke en fuser
Historien om det bornholmske relikviekors endte med, at korset gik op af sige selv under konserveringen. Det viste sig at det ikke at indeholdt andet end jord.
Selvom historien fusede ud, så betyder det ikke noget. Det er som sagt er forventningen om at overvære et historisk øjeblik og opleve et lille stykke fastfrosset historie, som fænger. Ingen ved, hvad der venter på den anden side. Howard Carter anede heller ikke, hvad der ventede ham, da han åbnede døren til Tut Ank Amons grav. Den var så heldigvis fyldt, og resten er historie.
Om jeg havde kunnet fylde Nationalmuseets forhal med repræsentanter for verdenspressen til en vi -åbner-korset-seance, fik jeg således aldrig at vide. Men både Nationalmuseet og Bonholms Museum fik lejlighed til at fortælle om middelalderens tro på relikviers magiske evner.
Så længe du er åben om det og lader den præmis indgå i kontrakten med journalisten, kan ingen klandre dig for noget. At det nogle gange bliver rigtig spændende, om end ikke af Tut Ank Amonske højder, viser fundet af en ukendt krypt under Mørke Kirke på Djursland.
Konservatorer og kuratorer er nøglen til gode historier
Inviter folk med ind og se, hvordan konservatorerne arbejder med at bevare og sikre de mange genstande i museernes magasiner. Lad offentligheden overvære, hvordan konservatorerne renser malerier, restaurerer kalkmalerier, håndterer skrøbelige tekstiler og dokumenter. Lad dem se med i mikroskopet og under det ultraviolette lys.
Lad dem komme helt tæt på, når konservatorerne udgraver arkæologiske fund. Videnskab.dk var med, da Museum Østdanmark udgravede en værktøjskasse fra vikingetiden fundet på vikingeborgen Borgring.
Byd pressen indenfor, når I udtager prøver til forskellige videnskabelige analyser. Da Nationalmuseet udtog hårprøver til strontiumisotopanalyse af Egtvedpigen var TV2 Nyhederne på historien. Da det var Skrydstruppigens tur, fulgte Berlingske med.
Når I giver pressen lov til følge hele forløbet, så sikrer I jer større og bedre omtale af historien. Journalisterne har mere at arbejde med, når de kan følge processen, fremfor blot at få et forskningsresultat præsenteret.
For journalister er det også et scoop at få et kig ind i magasinerne, så de kan berette om de enestående samlinger, museerne rummer. Den almindelige museumsgænger ser blot toppen af isbjerget. Magasinerne er fyldt med gode historier, som fortjener omtale. Det gør seere, lyttere og læsere klogere på det store maskineri, som ligger bag museernes indsamling, forskning, udstillinger og øvrige formidling.
TV2 regionerne producerede en fremragende serie Guld fra gemmerne. Den gik på jagt i museernes magasiner og fortalte om det, som museet ikke udstillede.
Nogen vil indvende, at magasinerne er lukket område af hensyn til sikring og klimastyring. Nogle museer vil helst ikke vise magasinerne frem for offentligheden. Det er naturligvis noget, som museerne selv bestemmer En ting er dog sikkert. hvis ikke museerne inviterer journalisterne ind i det lukkede rum, så mister de en dimension i deres formidling til offentligheden.
Brug sociale medier
Når et museum byder ind til et kig bag scenen, så er der er store digitale muligheder. Det giver ikke det samme reach, som hvis det var avisen eller TV, men I styrer det selv og har på den måde hånd i hanke med sikringen og hvad der formidles.
Brug Facebook til at give folk et kig ind bag kulisserne. Vis dem rundt, og fortæl dem, hvad I laver. Til det formål er små videoer og fotos særdeles velegnede.
Instagram er et meget velegnet socialt medie, hvor I kan lægge billeder op, som fortæller , hvad der sker bag kulissen. Husk, at på Instagram er det æstetikken, der er i højsædet, så det gælder om at lægge lækre billeder op.
Husk også at linke til hjemmesiden, hvor I har uddybende tekst og flere billeder, så I på den måde trækker trafik hjemmesiden
Sådan pitcher du det lukkede rum
Når du picher det lukkede rum til et medier, gør du stort set det samme, som når du sælger enhver anden historie til pressen. Du kan med fordel pitche den som en solohistorie til et udvalgt medie. Hvis det er en større ting, kan du invitere pressen bredt. De skal nok komme, hvis din historie har høj nysgerrighedsfaktor.
Det er nysgerrighed og fascinationen af det mystiske og ukendte, der sælger historier om det lukkede rum. Det er det, du skal slå på, når du kontakter pressen for at afsætte historien. Du skal fokusere på nyhedskriterierne identifikation og sensation, som de bærende salgsargumenter.
Og dertil gode billeder. Husk de gode billeder og fotomuligheder, både de levende billeder til TV og video og til pressefotograferne.
Jeg håber, at du har fået lyst til at invitere pressen ind i bag kulisserne. Hvis du vil vide mere eller har behov for flere gode råd, er du velkommen til at kontakte mig.
Billedtekst: Der var trangt i det lukkede rum, da Nationalmuseet udtog prøver af Skrydstruppigens hår til strontiumisotopanalyse. Berlingske var med, og DR optog sekvenser til brug for serien “Historien om Danmark”. Foto Henrik Schilling.