Hver aften, når klokken er ti minutter i syv, sidder næsten en halv million danskere klar foran fjernsynet for at se Vores Vejr på DR1. Fredag aften klokken 21.30 er op mod en million seere samlet om at se Weekend Vejret på TV2 inden afgørelsen i Vild med Dans. Tænk hvis en af dit museums vejrhistorier blev fortalt i primetime.
De to udsendelser er DR’s og TV2’s vigtigste vejrudsendelser. Ud over hvordan vejret bliver, bringes reportager om vejret rundt omkring i verden. Det blandes med seernes egne vejrbilleder og forskellige indslag med vejrhistorier fra Danmark.
Udsendelserne trækker store seertal, og hvis du kan finde en vejrvinkel på din historie, så er der megen eksponering at hente. Det er min erfaring, at de ofte er sultne efter gode vejrhistorier.
Hvor meget de to stationer satser på vejrudsendelser har varieret. DR og Vores Vejr satser lige nu mere på vejrhistorier end TV2, men det kan skifte igen. Find vejrvinklen på museumshistorierne og på kulturhistorien, og du er sikret omtale og eksponering.
Lad os begrave klichéen, at historien skal skrives om
Af ord er du kommet. Til ord skal du blive, og af ord skal du igen opstå. Amen! Sådan. Nu er klichéen om, at historien skal skrives om, begravet.
Det er nemlig en fortærsket kliché, at historien skal skrives om hver gang, et nyt dokument dukker op, eller en arkæologisk udgravning er slut.
Sådan så det ud i en bekendts Facebook-strøm, da jeg havde offentliggjort mit blogindlæg om, at det er en kliché at historien skal skrives om. Det viser, at klichéen trives.
Jeg hørte forleden min tidligere kollega, historiker Jakob Seerup, forklare i radioen, at Danmarkshistorien er noget der skrives i en fortløbende proces. Det sker hver eneste dag takket være historikeres, etnologers og arkæologers dedikerede indsats. Historien er således noget man skriver, ikke noget man skriver om.
Og det har han evigt ret i. Jeg ruller selv med øjnene, når jeg ser, at nogen skriver historien om. Jeg har aldrig selv benyttet det trick; ikke så vidt jeg husker, men jeg giver en fadbamse til den første, som kan dokumentere, at det er tilfældet.
Hvil i fred
Men journalister vil meget gerne have, at historien skal skrives om. Hvorfor? Jo, fordi det skaber sensation, fænger og fanger læserens interesse, og ikke mindst giver det en ret effektfuld overskrift.
Lyt til et råd fra en erfaren PR-mand: Lad være med at give pressen dens vilje. Undlad også at afsætte din historie med påstanden om, at historien skrives om. Du gentager blot en af de mest fortærskede klichér. Du oversælger din historie, og du gør historieforskningen til et skydetelt, hvor det handler om at plaffe løs.
Forklar hellere, at de nye opdagelser og erkendelser viser helt nye sider af historien. Fortæl, at vi har fået en dybere indsigt, som betyder, at vi må genfortolke fortiden i et helt nyt lys. Sig, at det er en meget vigtig brik i vores forståelse af livet dengang; at vi skriver et nyt afsnit af historien.
På den måde gør du dit til, at historieomskrivningen kan hvile i evig fred.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan man pitcher historier til pressen uden at skrive historien om.
I dette indlæg forklarer jeg nyhedskriterierne for museumsfolk, og du får nogle råd til, hvordan du kan bruge dem aktivt, når du pitcher historier og skriver pressemeddelelser.
Når journalister vurderer, om en historie er god, så holder de den op imod de fem nyhedskriterier, som er: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Jo flere nyhedskriterier en historie opfylder, jo bedre er historien og jo større er sandsynligheden for, at de tager den.
Journalister vil kun bringe gode historier. Derfor er nyhedskriterierne centrale i journalisters arbejde. Det er således en fordel for dig at kende dem så kan du tænke dem ind, næste gang du skal pitche en historie eller skrive en pressemeddelelse med udgangspunkt i dit museum.
Aktualitet – tiden er vigtig
Tidsfaktoren er afgørende. En nyhed skal være ny, og din historie skal derfor være aktuel. Den skal omhandle noget, der sker lige nu, lige er sket, eller vil ske i nær fremtid. Det kan være nye arkæologiske fund eller genstande og beretninger, som museet indsamler samt nye forskningsresultater frisk fra fad og projekter, der skal til at gå i gang.
Undgå problemer: Bed om lov, før du lægger avisartikler på nettet
Forleden læste jeg et begejstret opslag på Facebook. En bekendt, som er en særdeles velskrivende journalist på et lokalt dagblad, var glad. Det var hun, fordi en kandidat til kommunalvalget havde lagt det portræt, som journalisten havde skrevet af hende, på Facebook. Begejstringen skyldtes ikke så meget, at artiklen fik sit andet liv på de sociale medier, men at byrådskandidaten bad om lov først og betalte avisen.
Det er fristende at dele trykte avisartikler på nettet, men husk at bede avisen om lov, hvis du vil undgå at bryde ophavsretten. Gengivet med tilladelse af Weekendavisen.
Jeg forstår journalistens glæde. Det normale er, at folk uden at tænke sig om lægger fulde artikler og debatindlæg, de har skrevet, på de sociale medier. Det er nemt at affotografere artiklen med et mobilkamera eller dele den PDF-artikel, man har modtaget i dagens medieovervågning.
Det kan være fristende at lægge en avisartikel, man har bidraget til, op på Facebook eller på sin hjemmeside. Og hvis den handler om en selv, så er fristelsen ekstra stor. Jeg ser det næsten dagligt.
Men det er faktisk ikke lovligt.
Tænk dig derfor godt om, inden du lægger avisartikler på nettet. Du bryder loven om ophavsret, hvis du ikke har en klar aftale med journalisten og avisen. Det kan blive en dyr affære.
Professor mødt af erstatningskrav
For nogle år siden fik professor Vincent Hendricks fra Københavns Universitet et erstatningskrav fra dagbladet Børsen for brud på ophavsretten. Vincent Hendricks var blevet interviewet om en bog om finanskrisen, som han havde skrevet. Da artiklen var trykt i Børsen, lagde Vincent Hendricks en kopi af artiklen på sin hjemmeside.
Sådan skriver du gode citater i dine pressemeddelelser
Citater liver op i din pressemeddelelse. Jeg fortæller dig i dette indlæg, hvad der er et godt citat og vejleder dig i: Sådan skriver du gode citater. De gør din pressemeddelelse mere naturlig. Det øger også troværdigheden, når nogen lægger navn til det, pressemeddelelsen formidler. Og så er det sjovt at skrive citater.
Brug derfor lidt tid på citaterne. Det lønner sig, fordi man med citater kan sige det mere frit og mere personligt, når ordene kommer fra en navngiven person.
Hvad kan citater bruges til?
Med et godt citat i pressemeddelelsen kan du meget præcist understøtte og fremhæve de væsentligste budskaber, og du kan understrege de særligt vigtige pointer. Når den citerede forklarer og begrunder, så fremstår budskabet langt mere tydeligt og troværdigt.
Et citat er også velegnet til at præsentere målsætninger, visioner og værdier. Den slags risikerer at fremstå fluffy og noget højtstemt, men kan løses op og foldes ud med et velformuleret citat, som i talesprog skaber klarhed og jordforbindelse.
Her får du her seks gode råd til, hvordan du udsender pressemeddelelser via e-mail. Dem kan du benytte, hvis du står for den eksterne kommunikation på et museum, i en forening eller i en interesseorganisation, som ikke benytter en ekstern platform, men gerne vil gøre det professionelt via e-mail. Du fremstår ikke bare professionel, du gør det også lettere for modtageren at arbejde med din pressemeddelelse.
Som det første åbner du en ny e-mail.
Sæt dig selv som modtager af e-mailen og sæt dine pressekontakter ind som BCC:
Du sætter dig selv på som modtager af e-mailen og dine modtagere sætter du på som BCC – blind carbon copy. På den måde kan hver enkelt modtager ikke se, hvilke andre medier du har sendt pressemeddelelsen til. Det opretholder lidt illusionen om, at historien er eksklusiv.
Undlad af spamme:
Vælg modtagerne med omhu. Lad være med at sætte samtlige journalister ved redaktionen på som modtagere. Det er tilstrækkeligt med redaktionens hoved-mail og en eller to journalister, som du kender personligt eller som dækker området.
Undlad at sende pressemeddelelsen til medier, som ikke er relevante; Bornholms Tidende interesserer sig ikke for, hvad der sker i Nakskov; TV2 Lorry er ligeglad med en begivenhed i Kolding; Amagerbladet kærer sig ikke om, hvad der sker i Valby. Glem derfor alt om at have én lang standardliste med modtagere.
Sådan håndterer du pressen under et kongeligt besøg
Et kongeligt besøg er en stor ære, som tilfalder de færreste. Det er også en stor opgave. Hvad enten det er Dronningen, Kronprinsen, Kronprinsessen eller dem alle sammen på en gang, skal alt være perfekt og fungere upåklageligt.
Med mine tips og gode råd er du klædt godt på til at holde styr på pressen, håndtere fotografer og sikre, at dit kongelige besøg bliver en succes, som bliver godt omtalt i pressen.
God pressedækning gavner arrangøren, som eksponeres i de royale ugeblade, i lokalpressen og ganske ofte også i landsdækkende medier. Det er god og gratis omtale. Jeg har håndteret presse på seks kongelige besøg, og følger du mine råd, har du overskud til at koncentrere dig om din kongelige gæst.
