Da 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Det hænder, at en museumsnyhed løber med al opmærksomheden og erobrer nyhedsfladen.  I dette blogindlæg får du nogle gode råd om, hvad du kan gøre for at blive dagens tophistorie. Du får også tips til, hvordan du forbereder dig på, at nyhedstoget buldrer derudaf med din historie.

For tro mig, når først historien kører, så har du hverken tid til at se dig tilbage eller til siderne. Det har jeg selv oplevet adskillige gange. Og det samme oplevede de på Københavns Museum, da de i februar 2018 gik ud med historien om, at museets arkæologer havde udgravet 20 skeletter under Rådhuspladsen.

Skeletterne endte som dagens tophistorie og blev dækket massivt i både skrevne, elektroniske og digitale medier. Museets arkæologer forventede interesse, men de massive henvendelser fra journalister kom alligevel som en overraskelse. Med dygtighed, improvisation og lidt held klarede arkæologerne sig alligevel gennem dagen og fik fuldt udbytte af pressens interesse.

Jeg har talt med museumsinspektør Jane Jark om begivenhederne og de erfaringer, hun gjorde sig  med at håndtere mediernes interesse.

Skeletter er en god historie

Når danske arkæologer finder en ukendt vikingeborg, eller Egtvedpigen viser sig ikke at være fra Danmark, så er det med statsgaranti sikkert, at både den danske og for den sags skyld også den udenlandske medieflade erobres.

Det behøver dog ikke nødvendigvis at være noget stort og banebrydende fund, som trigger pressens interesse. Det er de 20 skeletter under Rådhuspladsen et godt eksempel på. Der er tale om en for arkæologer ret banal udgravning af skeletter. De hører godt nok til blandt de ældste kendte københavnere, men arkæologerne har før udgravet andre lige så gamle skeletter i København.

Fundet satte skub i debatten om, hvorvidt det var Biskop Absalon, som grundlagde København. Men det er allerede en kendt sag, at han ikke er Københavns grundlægger.

Men skeletter sælger billetter til pressetoget. Allerede der havde Københavns Museum et godt afsæt til at erobre nyhedsfladen den dag. Aligevel gør 20 skeletter det ikke alene. Der skal lidt mere til.

Start historien rigtigt

Det er nødvendigt at starte historien rigtigt, og det blev dagbladet Politiken, som satte presselavinen i gang.

Jane Jark fortæller, at journalisten Camilla Stockmann lidt før jul 2017 henvendte sig rutinemæssigt for at få en status på de arkæologiske udgravninger forud for byggeriet af Metroen. Desuden havde hun bemærket nogle arkæologlignende personer i gult tøj gå ind og ud af et telt på busholdepladsen på Rådhuspladsen.

Jane Jark og Camilla Stockmann aftalte, at Politiken kunne få historien som en solohistorie mod, at Københavns Museum fik tid til at afslutte udgravningerne i fred og ro. Man ville sikre, at skeletterne blev taget op, inden udgravningerne blev kendt i offentligheden.

Det gjorde det muligt for Politikens fotograf at følge arbejdet løbende og sikre sig de bedste billeder. Men vigtigst af alt, forklarer Jane Jark, var det også en sikkerhed for, at de skrøbelige skeletter kunne ligge i fred nytårsaften, hvor Rådhuspladsen forvandles til et inferno af fulderikker bevæbnet med fyrværkeri.

Find krogen

Selv om skeletter er gode til at stjæle nyhedsfladen, er det alligevel vigtigt at tænke den rigtige krog til at fange læserne.

Alene det, at skeletterne lå under Rådhuspladsen er fascinerende og en meget stærk krog. Vi har alle vores egen fortælling om Rådhuspladsen, hvad enten vi bor i København eller ej. Hvor mange gange er jeg ikke selv spadseret hen over skeletterne i min færden gennem København. Måske har jeg stået oven på dem, når jeg har spist en hotdog ved en af pølsevognene på Rådshuspaldsen.

Jane Jark fokuserede selv på, at skeletterne stammede fra nogle af de første københavnere, som slår endnu et søm i kisten på myten om, at Biskop Absalon grundlagde København. Men hun brugte også en del tid i interviews på netop at snakke om det fantastiske i, at de lå lige hvor de lå.

I Politiken gjorde Camilla Stockmann det til en del af historien, at Københavns Museum havde holdt udgravningen hemmelig. Den slags vækker læserens nysgerrighed.

Sådan lyder den cocktail, der satte mediemøllen i gang og erobrede nyhedsfladen. Alligevel var det tæt på at blive en fuser, men heldet var med Københavns Museum.

Timing er alt

En stor historie risikerer altid at blive udkonkurreret af en endnu større historie. Der er altid en risiko for, at din historie bliver trumfet af en anden. Og det var tæt på at ske for skeletterne.

Jane Jark havde fået en forespørgsel om, det var muligt, at Kulturministeren kunne besøge udgravningen på Rådhuspladsen. Besøget blev aftalt til onsdag den 21. februar. Politiken valgte at breake historien samme dag.

Det var ved et lykketræf dagen efter Prins Henriks bisættelse.

Jane Jark forklarer, at hun slet ikke spekulerede i at time historien i relation til den kongelige begivenhed. Hun havde alene havde tænkt på Kulturministerens kalender.

Under Prinsgemalens sygdom og dødsleje belejrede pressen nærmest Rigshospitalet og Fredensborg Slot. I de dage havde journalisterne  ikke andet i tankerne end Prins Henriks tilstand.

Havde Københavns Museum og Politiken kørt historien i den periode, var det blevet en pænt stor historie, men den havde næppe fået det omfang den fik. Og havde historien kørt samme dag som Prins Henriks bisættelse, var  de 20 skeletter druknet i dækningen af den kongelige begivenhed.

At ramme pressen på præcis det tidspunkt, hvor journalisterne stod og manglede stof efter bisættelsen, viste sig at være meget heldigt. Medierne tørstede efter nye historier oven på en begivenhed, der havde fyldt alt. Og så kom de 20 skeletter under Rådhuspladsen mere end belejligt. Endelig var der noget nyt at skrive om.

Kend signalerne, og lyt til dem

Om aftenen, inden historien skulle køre, sad Jane Jark på en vinbar sammen med sin mand og nød et glas vin. Da ringede telefonen pludselig. Det var TV2 News, som gerne ville sende direkte fra udgravningen på Rådhuspladsen allerede klokken 23 samme aften.

Dagbladene lægger morgendagens afvis op på nettet allerede aftenen før. Det sker omkring klokken 22, men Politiken havde lagt skelethistorien op allerede ved 21-tiden, og det var det, TV2 News reagerede på.

Det er min erfaring, at en historie bliver stor, hvis journalister kontakter dig allerede aftenen inden, en artikel kører. Alle de gange det er sket for mig, har jeg erobret nyhedsfladen.

Jane fik ikke bare et opkald fra TV2 News den aften. Hun blev også kontaktet af DR Nyheder og TV2 Nyhederne, som ønskede at dække historien med indslag dagen efter. Det blev ikke til mere vin den aften, ej heller megen søvn den nat, da de første medier stillede på Rådhuspladsen klokken fem næste morgen.

Så et godt råd herfra. Når journalisterne ringer aftenen før, er det dit stikord til at handle. Det er et signal, du skal kende. Det er et signal, du skal reagere på. Du får travlt næste dag, og forbered dig derefter.

Husk de gode billeder

Og husk for Guds skyld de gode billeder. Det havde arkæologerne nær glemt. Deres plan var at rydde udgravningen, inden historien kørte. De lod heldigvis et enkelt skelet være fremme til ære for Kulturministeren, og derfor var der også noget at vise tv-journalisterne.

Det kan ikke siges for mange gange, at gode billeder øger værdien af din historie. Uden et skelet var historien blevet væsentlig mindre, og i værste fald havde museet ikke fået tv-dækning.

Fuld plade i pressebingo

Alt klappede heldigvis. Københavns Museum fik pladen fuld i det store pressebingo.

Jane Jark fortæller, at det begyndte med livesending på TV2 News direkte fra Rådhuspladsen kl. seks om morgenen. TV2 Nyhederne var der, og DR sendte derfra i morgenens radioaviser på både P1 og P4. TV2 Lorry kom forbi, og det samme gjorde Ekstrabladet, som og skød et indslag. Senere viste Radio 24Syv sin interesse sammen med DR2 Dagen og News & CO på TV2 News. TV2 Nyhederne vendte tilbage for at sende i aftenens nyhedsfladen. Også Aftenshowet på DR1 havde historien og sendte en af studieværterne over i udgravningen for at interviewe arkæologerne.

Først kl 21.30 var dagen slut for Jane Jark.

Hun fortæller, at den store medieinteresse kom bag på hende og hendes kollegaer. De havde hele dagen hænderne fulde med at servicere pressen.

Hun nåede derfor kun at varsko entreprenøren kort aftenen før, og de undrede sig over, at der var folk på byggepladsen uden hjelm og sikkerhedsveste. Også bygherren HOFOR fik en kort mail aftenen før og var derfor ikke med i presseomtalerne fra start af.

Det ærgrer hende, men det er det, der sker, når nyheden breaker. Et godt råd er derfor altid at tage andre nøgleinteressenter i ed som en del af forberedelserne. Inviter dem til at være med, så de også får omale, hæder og ære.

Praktiske tips til når det hele bryder løs

Det er en god idé at have en central presseperson, som kan tage imod indkommende opkald, briefe journalisterne og styre aftaler. Jane Jark stod alene med opgaven. Hun oplevede, at mens hun talte med en journalist i telefonen, ringede andre forgæves, hvilket var stressende. Chefen kom dog til i løbet af dagen og hjalp til med at gribe nogle af henvendelserne. Det gælder derfor om, at kavaleriet er parat.

Det er ligeledes en god idé at fordele opgaverne imellem sig og sørge for flere kilder, som pressen kan tale med. Jane Jark fortæller, at det var en udfordring at lave et kort nyhedsindslag det ene øjeblik og et længere mere langhåret interview det næste øjeblik.

Ved at være et team bliver du ikke slidt op og overeksponeret. Journalisterne får en mere varieret historie fortalt af forskellige kilder. Selv om det grundlæggende er den samme historie, fortæller I den forskelligt. I har forskellige fagligheder og ekspertområder, som bidrager til et varieret billede.

Og så har Jane Jark et sidste godt råd. Hav is i maven, træk vejret, og giv jer tid til at tænke jer om, inden I svarer journalisterne. Det er helt i orden at bede dem ringe tilbage om 10 minutter. Og har din historie allerede erobret nyhedsfladen, kan du være sikker på, de ringer igen.

Hvid du har brug for assistance til at erobre nyhedsfladen er du velkommen til at kontakte mig.