Find dit museums vejrhistorier og få eksponering

Hver aften, når klokken er ti minutter i syv, sidder næsten en halv million danskere klar foran fjernsynet for at se Vores Vejr på DR1. Fredag aften klokken 21.30 er op mod en million seere samlet om at se Weekend Vejret på TV2 inden afgørelsen i Vild med Dans. Tænk hvis en af dit museums vejrhistorier blev fortalt i primetime.

De to udsendelser er DR’s og TV2’s vigtigste vejrudsendelser. Ud over hvordan vejret bliver, bringes reportager om vejret rundt omkring i verden. Det blandes med seernes egne vejrbilleder og forskellige indslag med vejrhistorier fra Danmark.

Udsendelserne trækker store seertal, og hvis du kan finde en vejrvinkel på din historie, så er der megen eksponering at hente. Det er min erfaring, at de ofte er sultne efter gode vejrhistorier.

Hvor meget de to stationer satser på vejrudsendelser har varieret. DR og Vores Vejr satser lige nu mere på vejrhistorier end TV2, men det kan skifte igen. Find vejrvinklen på museumshistorierne og på kulturhistorien, og du er sikret omtale og eksponering.

Hvad er en god vejrhistorie?

En god vejrhistorie har en klar og tydelig vejrvinkel. Det er en historie, som informerer samtidig med at den underholder seerne, så det må gerne være en pudsig eller spøjs historie. Aktualitet er sammen med identifikation de bærende nyhedskriterier gerne tilsat en lille smule konflikt, men på den gode måde. Selvom vejrhistorier kan handle om klimaforandringer, naturkatastrofer og voldsomt vejr, er mange vejrhistorier feel good historier, som skal binde vejrforudsigelserne sammen.

Det kan være generelle historier, der handler om vejrets indflydelse på museernes besøgstal, antallet af gæster i Tivoli eller på festivaller. De kan handle om vejrets betydning for jordbærhøsten, salget af koldskål og nytårsfyrværkeri samt grill- og sejlersæsonen. Fortsæt selv listen, den er uendelig.

Men også historier om vejrets betydning for mere nørdede emner er gode vejrhistorier. Det er dem, der bør have museumsfolks og kulturhistorikeres opmærksomhed. Det er her, du kan være kreativ og tænke din vejrvinkel ind.

Lad mig give nogle eksempler.

Flyvende skibsmodeller

Da Orlogsmuseets udstilling flyttede til Tøjhusmuseet skulle flere store, gamle og meget skrøbelige skibsmodeller udefra hejses op på første sal i Tøjhuset. Det kunne kun ske i tørvejr og i absolut vindstille. Jeg solgte historien om de ’flyvende’ sejlskibe, som hverken tåler vand eller vind til Vores Vejr med en klar bøn om vindstille og tørt vejr.

Da jeg arbejdede i Sagnlandet Lejre, havde jeg på en informationstavle fremstillet klimaet fra istidens slutning frem til i dag som en femdøgnsudsigt. Den inspirerede mig til at kontakte TV2 Vejret, som producerede tre indslag om klimaet og vejret i stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Historierne blev fortalt af folk klædt i datidens dragter i de historiske miljøer. Indslagene blev vist i sommerferien, som er Sagnlandets højsæson.

Sådan finder du dit museums vejrhistorier

Jeg vil hævde, at hvis man gør sig umage, så kan man tænke klima og vejr ind i langt de fleste kulturhistoriske og museale emner. Prøv at tænke kreativt, og programmér tænkehatten til at finde: ’Det-vidste-jeg-virkelig-ikke-vinkler’ og ’ih-du-milde-historier.’

Det kan være vinkler som: Hvorfor er arkæologer gladest for overskyet vejr. Hvordan tog man vejrvarsler og virker de. Hvordan holdt man varmen om vinteren på en middelalderborg. Er det rigtigt, at lindetræer på gårdspladsen var lynafledere, og hvad var den optimale vindstyrke for en hollandsk mølle?

Dit museums vejrhistorier kan også være alvorlige: Hvordan påvirker klimaforandringerne kulturarven og fortidsminderne. Skal museer og magasiner klimasikres?

Du kan tænke vejret ind i dit historiske krigsarrangement: Spørg om forladere skyder mere præcist i tørvejr, og hvordan Tordenskjolds mænd holdt krudtet tørt. Arrangerer du en udendørs koncert, så kan vinklen være, om en cello holder tonen bedre i tørvejr end i regnvejr.

Det hjælper også, hvis du har en konkret historisk begivenhed. Jeg ved, at en adelsmand på Fyn satte en mindeplade op i den lokale kirke i ren taknemmelighed over, at et lyn ramte lige forbi kirken og godset.

Gode billeder betyder alt

Uden gode billeder fungerer dit museums vejrhistorier ikke på TV. Der skal være billeder, som fænger, fascinerer og fastholder seerne. Der skal være noget at fokusere kameraet på og gerne detaljer, som man kan klippe imellem.

Der var gode billeder i de flyvende modelskibe og de mennesker i forhistoriske dragter, som jeg har fortalt om.

Tænk derfor i billeder, og du kan sætte trumf på med gode effekter og gimmicks. Det var det, vi gjorde, da TV2 Vejret sendte en direkte vejrudsigt fra Sagnlandet Lejre, dagen før efterårsferien begyndte.

Historien handlede om jernalderens regntøj, så vi klædte vejrreporteren i en jernalderdragt og gav hende et regnslag af skind over skuldrene. Mens den formidlingsansvarlige i Sagnlandet fortalte, hvordan skindet var imprægneret med talg, sneg jeg mig ind på reporteren. For kørende kameraer tømte jeg en 10-liters vandkande over ud over hende, så hun mærkede, at jernalderens regnslag faktisk skyr vand. Det samme kan ikke siges om datidens kjoler af uld, men det tilgav hun os.

Iscenesættelsen var naturligvis aftalt på forhånd, og det gav liv til en historie, som måske ikke var så stærk på billedsiden.

Overvej derfor grundigt, hvordan du kan give historien et ekstra pift.

Sådan afsætter du din vejrhistorie

Du kontakter Vores Vejr eller Vejret på TV 2 ved at ringe til hovednummeret. Få oplyst, hvem du skal kontakte. Send vedkommende et kort pitch på mail, hvor du præsenterer din historie, og hvorfor lige præcis din vejrhistorie er værd at lave. Oplys nødvendige fakta og gerne i punktform.

Gør meget ud af at beskrive reportagemuligheder og de gode billeder. Vedhæft gerne et par fotos, som illustrerer mulighederne. Det handler om at være konkret, men undlad at gå ned i detaljer. Der skal være plads til, at redaktøren og journalisten kan arbejde med deres eget tag på historien.

Det er vigtigt, at den person, som skal tale med vejrreporteren fungerer på TV, og det skader ikke at oplyse, at vedkommende har skærmtække.

Og så skal du være klar til at rykke hurtigt. Når vejrfolkene har truffet deres beslutning, så reagerer de ofte med det samme. Historien skal i kassen og redigeres inden aften.

Du kan kontakte mig, hvis jeg skal hjælpe dig med at finde dit museums vejrhistorier.

Få seks gode råd om at udsende pressemeddelelse på e.mail. Se her, hvad du kan gøre for at få din historie i TV-nyhederne.