Om Henrik Schilling kan jeg fortælle, at jeg har arbejdet med kommunikation i mere end 12 år. Oprindeligt er jeg uddannet arkæolog, men tog uddannelsen til fagjournalist på Danmarks Journalisthøjskole (DMJX) i 2003-04.
Udover Schilling PR & Kommunikation driver jeg det satiriske digitale historiemedie Satyren, og jeg har været skribent på POV. International.
Bortset fra en kort ansættelse som journalist på et regionalt dagblad har jeg gennem min karriere arbejdet som PR og kommunkationsansvarlig i en række virksomheder.
Nationalmuseet 2011 – 2017
Ansvarlig for Nationalmuseets eksterne kommunikation, presse og PR samt museets strategiske kommunikation og krisekommunikation. Rådgav og løste konkrete opgaver. Formidlede museets forskning i pressen. Håndterede branden på Frihedsmuseet.
Sagnlandet Lejre 2008 – 2011
Kommunikationsansvarlig og sektionsleder med ansvar for presserelationer, markedsføring, strategisk kommunikation samt digital og visuel identitet. Jeg formidlede Sagnlandets og eksperimentalarkæologernes forskningsresultater i medierne. Jeg rebrandede Lejre Forsøgscenter som Sagnlandet Lejre. Jeg var direktionssekretær for bestyrelsen og leder for webmaster, kommunikations- og marketingskonsulent.
Baltic Sea Solutions 2007 – 2008
Presseansvarlig med ansvar for at positionere Baltic Sea Solutions og virksomhedens kunder i presse og medier, herunder Lolland Kommune som Danmarks førende testcenter for innovative clean tech løsninger. Baltic Sea Solutions var en international udviklingsvirksomhed med 14 ansatte.
Lolland-Falsters Folketidende 2007
Ferieafløser og barselsvikar på Guldborgsund redaktionen
Lejre Forsøgsscenter 2006 – 2007
Konsulent med ansvar for formidlingskoncept og tekster til 52 informationstavler i Lejre Forsøgscenter. Gennem fortællinger, sjove eksempler og illustrationer formidler tavlerne 15.000 års samspil mellem menneske og natur belyst via stedets historie og forskningsaktiviteter.
Sydsjællands Museum 2005 – 2006
Kommunikationsansvarlig med ansvar kommunikation, markedsføring og projektkoordinering af Danmarks Borgcenter.
Danmarks Medie og Journalisthøjskole 2003 – 2004
Uddannelse til fagjournalist.
Lollands-Falsters Stiftsmuseum 2000 – 2004
Museumsinspektør og arkæolog.
Som du kan se, er der meget at sige om Henrik Schilling. Kontakt mig, hvis du vil vide mere.