Få din forskning ud: Sådan skal du fange videnskabsjournalisters interesse

Mainstream medier er gode til at dække arkæologisk forskning og nye arkæologiske fund, især danefæ sælger godt, men også museernes humanistiske forskning kan være heldig at få omtale.

Generelt er dækningen god, men det er begrænset, hvor meget mainstreammedierne kan gå i dybden med en forskningshistorie. Og her kommer videnskabsmedierne ind i billedet.

Nogle få danske dagblade og aviser skriver uddybende om videnskab og forskning relevant for museer. Blandt dem vil jeg fremhæve Weekendavisens tillæg Ideer som en ugentlig kilde til fordybelse i forskning og videnskab, herunder også historisk forskning og arkæologi.

Og så er der Videnskabens Formel-1 medie, Videnskab.dk, som dagligt leverer digital videnskabsformidling til det danske folk, og det ganske gratis. Herfra henter en række danske dagblade indhold. Derudover oversættes de fleste artikler, især om arkæologi, til brug for det norske søstersite Forskning.no og det engelske søstersite Sciencenordic.com, hvilket giver mulighed for at komme endnu længere ud, ikke bare i Danmark, men også internationalt hos BBC, The Guardian, Livescience og New York Times.

Det betyder, at får du din historie på Videnskab.dk, har du flere skud i bøssen og kan skyde ud over hele verden. Og det er slet ikke at foragte.

Nu lyder min begejstring næsten som en reklame, men det er det ikke. Jeg er vild med Videnskab.dk, fordi de skriver dækkende og uddybende om arkæologisk forskning. Og så gør Videnskab.dk en stor indsats for at debunke pseudovidenskab og aflive myter.

Aktualitet fanger videnskabsjournalisters interesse

Videnskabsjournalistik er en særlig genre, og det kræver en lidt anderledes tilgang at få dem i tale.

Jeg har derfor talt med Charlotte Price Persson fra Videnskab.dk om, hvordan man besnærer hende og andre videnskabsjournalister til at tage netop din historie. Hun er uddannet journalist og har syv års erfaring på Videnskab.dk, som har eksisteret i 10 år. Arkæologi er et af hendes stofområder, så derfor henter vi eksemplerne fra arkæologiens verden.

Charlotte Price Persson og Videnskab.dk tager udgangspunkt i både tunge videnskabelige og populærvidenskabelige artikler samt i nye arkæologisk fund, der lige er dukket frem af jorden. Det kommer ikke så nøje, så længe historien er god og har tyngde.

Og vigtigst af alt. Den skal være aktuel eller have en aktuel krog. Netop aktualitetskriteriet er et meget vigtigt nyhedskriterie for videnskabsjournalister og for Videnskab.dk.

Aktualiteten, fortæller Charlotte Price Persson, kan i nogle tilfælde bestå i, at et eller andet emne har været i vælten længe og trænger til en statusartikel, eller i at historien simpelthen ikke har været fortalt før. Det vil sige, at den er ny for læseren. Et fantastisk arkæologisk fund fra i år, som ingen har fortalt om, og som vender op og ned på vores forståelse af forhistorien, kan sagtens finde vej til Videnskab.dk’s spalter.

Begejstring sælger

Charlotte Price Persson fremhæver begejstring som et andet vigtigt kriterie. En forsker, som er ægte begejstret over sine forskningsresultater, plejer at være værd at lytte til.

Tænk derfor over, hvad det fedeste er ved dit fund eller de forskningsresultater, du har skrevet om i din artikel. Men det skal være ærlig begejstring. Forsøg ikke at gøre dine resultater mere prangende, end de er. Du skal heller ikke prøve at sælge gammel vin på nye flasker i form af en ny artikel, som beskriver de samme forskningsresultater med lidt andre ord.

Det går ikke at bruge salamimetoden og sælge forskningsresultaterne en skive ad gangen. Charlotte Price Persson fortæller om, hvordan et forskningsprojekt engang endte med at blive overeksponeret. Som led i en bevidst strategi, kontaktede projektet hende løbende med små nye opdagelser i den forventning, at de fik konstant omtale. Det var dygtigt gjort, men på et tidspunkt kunne hun ikke længere skrive om projektet, fordi det kom til at fylde for meget i forhold til andet stof.

Charlotte Price Persson forslår derfor, at man lukker mere op for posen fra start af og sammen lægger en plan for formidlingen.

Gerne forskning med en dansk vinkel

På spørgsmålet om, hvad der er en god historie, svarer Charlotte Price Persson, at der som udgangspunkt ikke er noget, der er for småt, når blot den store fortælling er der i en eller anden form.

Et godt eksempel er den vindruekerne fra bronzealderen, som Museum Lolland-Falster udgravede i Rødby Fjord for et par år siden. I sig selv er fundet meget undseligt, men betydningen af fundet er enorm, da kernen næppe stammer fra lokalt dyrkede druer. De skriver sig således ind i fortællingen om bronzealderens langdistance netværk, hvis omfang først går op for arkæologerne i disse år. Det var ikke blot Egtvedpigen, der kom langvejs fra. Det gjorde visse fødevarer også.

Den forskning, som Charlotte Price Persson og mange andre danske videnskabsjournalister formidler, skal helst relatere sig til Danmark og dansk forskning. Dermed ikke sagt, at international forskning ikke er interessant, men der skal helst være en dansk krog i en eller anden form.

Vær varsom ned fagtermer

Når du tipper historien, så lyder Charlotte Price Perssons råd, at du skal forklare det, så en femtenårig kan forstå det. Det betyder ikke, at du skal forfladige og forsimple dit budskab, når du pitcher historien til en videnskabsjournalist. Det betyder derimod, at du skal være klar i mælet og fortælle historien ligefrem. Drop de lange afhandlinger, komplicerede fagtermer og de mange forbehold, nogle arkæologer og museumsfolk ynder at tage.

Du skal tænke over, hvor relevante dine fagtermer er for læserne, som er almindelige mennesker uden faglige forudsætninger. Tal om jægerstenalder i stedet for ertebøllekultur; jernalderhøvdinge i stedet for jernalderens elite og ofringer i stedet for rituelle deponeringer.

Du behøver ikke være bange for, at videnskabsjournalisterne nægter at bruge dine fagtermer. Charlotte Price Persson forklarer, at en del af formålet går ud på at oplyse læserne om fagtermer og forklare dem. Hun bruger gerne fagtermen i indledningen, hvor hun forklarer den. Derefter erstatter hun den i resten af artiklen med et andet og lettere forståligt ord.

Flere kilder på historien

En stor fordel ved seriøse videnskabsjournalister er, at de ofte gerne skriver langt og går i dybden med historien. Det kendetegner især digitale videnskabsmedier, som ikke er begrænset af det trykte format.

Videnskab.dk går meget gerne i dybden med komplekse emner i tekster og faktabokse. Charlotte Price Persson og hendes kollegaer forsimpler ikke noget, da det for videnskabsjournalister er vigtigt at få nuancer og vigtige forbehold med. Men det skal formidles så klart og tydeligt, at en femtenårig som sagt kan forstå det.

På videnskab.dk skriver de meget sjældent enkeltkildehistorier. De gør meget ud af at benytte andre uafhængige og anerkendte forskere til at vurdere forskningsresultaternes signifikans og betydning. De bidrager også til at belyse sidevinkler på historien. Ofte vil journalisten spørge, om du selv har forslag til modkilder.

Netop denne form for peer review er med til at understrege seriøsiteten i formidlingen. Som forsker og museumsperson er det noget, du skal værdsætte. Det er din garanti for, at det går forsvarligt til, og det styrker troværdigheden. Samtidig gør Videnskab.dk meget ud af at oplyse og opfordre læserne til at være kritiske. Derfor har mediet udarbejdet et manifest med vejledning i at gennemskue de forskningsresultater, som pressen og andre medier skriver om.

Sådan sælger du historien

Charlotte Price Persson er ligesom alle andre journalister glad for at få historien som en solohistorie. Det øger dine chancer for, at hun tager den. Det er dog ikke altid muligt. Store internationale tidsskrifter som Science og Nature har klare politikker for kontakt til pressen med klausuler om, hvornår en historie må offentliggøres.

Få, om nogen, danske tidskrifter inden for historie, etnologi og arkæologi har overskud til selv at promovere deres artikler i pressen. Det er min erfaring, at de med kyshånd tager imod enhver hjælp til at få deres artikler omtalt i medierne.

Med din artikel har du dermed et godt afsæt til selv at kontakte videnskabspressen og tilbyde den som solohistorie.

Hvis du lige har hevet et godt fund op af jorden eller har gang i en superfed udgravning, som kaster nyt lys over historien, så anbefaler Charlotte Price Persson, at du tager direkte kontakt. Gør det gerne en uges tid før, du er klar til at gå i pressen. Det giver journalisterne tid til at stille an og forberede sig i god ro og orden.

Det øger også dine chancer, hvis du kan levere video og gode billeder eller vise, at der er gode visuelle muligheder i historien. Nogle medier bruger gerne dine optagelser, andre vil helst lave deres egne optagelser.

Et sidste godt råd fra Charlotte Price Persson: Hold gryden i kog, og plej dine forbindelser i videnskabspressen. Orienter dem i god tid om, hvornår der er nye fund på vej, og hvornår din næste artikel udkommer.

Og hvis du er i tvivl, så ring og spørg. Det værste, der kan ske, er, at du får et nej, men du skaber et godt forhold til journalisten, som næste gang vil være mere tilbøjelig til at tage din historie.

Topfoto viser redaktionslokalet på Videnskab.dk. Charlotte Price Persson sidder ved vinduet med ryggen til. Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk