Sådan skal du pitche solohistorier

Dette blogindlæg fortæller dig, hvordan du skal pitche solohistorier. Selv om du sværger til pressemeddelelser, så bør du overveje at afsætte nogle af dine historier som solohistorier til udvalgte journalister. Hvor en pressemeddelelse er praktisk, nem og bekvæm, kræver en pitchet solohistorie lidt mere arbejde, men det bliver ofte mangefold belønnet.

Der er som sådan ikke noget galt i, at museer og kulturinstitutioner udsender pressemeddelelser. De er velegnede, når I skal massekommunikere besøgstal, årsresultater og nye udstillinger samt events og aktiviteter. Pressemeddelelser er også gode, når I skal melde ud i sager af stor offentlig interesse såsom fusioner, nedskæringer og afskedigelser. De er relevante, når mange medier og interessenter skal informeres, gerne på samme tid, og når hvert ord skal vejes på en guldvægt. Her giver pressemeddelelsen tryghed og mening.

Men har du og dit museum noget særlig interessant at fortælle omverdenen. Så skal du overveje, at pitche historien som en eksklusiv solohistorie til et medie eller en journalist, fremfor at udsende en pressemeddelelse.

Du skal overveje en solohistorie, når du har enestående arkæologiske fund eller nyerhvervelser. Når nye epokegørende forskningsresultater og nye erkendelser rokker ved vante forestillinger, bør du også overveje en solohistorie.

Faktisk virker det også, hvis du har en lille, skæv, men god historie, som ikke kan bære den store tur i pressemøllen.

Og hvis du har en dårlig sag, kan det også give mening at starte historien ved at give den som en solohistorie til et udvalgt medie. Da Nationalmuseet i 2016 skulle melde ud, at museet lukkede udstillingsstedet Lille Mølle, valgte vi at kontakte Politiken med historien. Vi fik på den måde mulighed for bedre at forklare sammenhæng og motiver for lukningen.

Solohistorier er eftertragtede

For en journalist handler det om at være den første til at bringe nyheden. Hvis du sender den bredt ud som pressemeddelelse, vil interessen dale. Journalisten ved godt, at hun næppe er den eneste, som har fået pressemeddelelsen, og derfor risikerer du slet ingen omtale.

En pitchet solohistorie resulterer ofte i bedre og mere fyldige artikler og indslag. Det skyldes den eksklusivitet, som journalisten får ved ikke at skulle dele nyheden med andre medier

I nogle tilfælde er den brede pressemeddelelse ligefrem en effektiv måde at dræbe historien. Journalisterne på store landsdækkende medier ved godt, at den pressemeddelelse de får, den har alle konkurrenterne også modtaget. Derfor ignorerer de som oftest pressemeddelelsen.

Din forventning om, at alle tager historien bliver til, at ingen tager historien. Og nej. Du kan ikke undgå presseomtale af en møgsag på den måde.

Når du derimod vælger at pitche solohistorier til journalisten, får hun tid til at researche og lave historien grundigt samt time udgivelsen optimalt i forhold til brugerne. Således får historien mest mulig vind i sejlene, hvilket du kun kan være glad for.

En solohistorie resulterer ofte i bedre og mere fyldige artikler og indslag. Det skyldes den eksklusivitet, som journalisten får ved ikke at skulle dele nyheden med andre medier. Det ansporer journalisten til at gøre mere ud af historien og mediet til at give den mere plads.

Pitch dig til god omtale

Det er min erfaring, at et godt pitch som regel går igennem, og at et godt pitch kan generere meget stor omtale.

Min mest succesfulde pitch nogensinde var, da jeg pitchede historien om Satankulten på Læsø til Politiken. Det var en historie om en formodet Satankult på Anholt, som viste sig at være én stor bizar happening, der gjorde grin med borgermusikken. Jeg havde båret rundt på historien i mange år, men havde ikke selv mulighed for at skrive den.

Da vi på Nationalmuseet fik indleveret en af de såkaldte Satanmønter, som er forbundet med kulten, gav det mig anledning til at pitche historien til en journalist på Politiken. Hun endte med, sammen med en kollega, at bruge et par måneder på at skrive en serie på seks artikler, som vakte genklang og affødte en lang række artikler i andre medier.

Hvis din historie er god nok, kan du, som du ser, også forvente, at andre medier skriver citathistorier eller finder andre vinkler, så du får mere omtale

Du kan ende med at stjæle hele nyhedsfladen.

Det skete for Københavns Museum i februar 2018, da Politiken breakede nyheden om, at Københavns Museum havde udgravet 20 skeletter under Rådhuspladsen. Det var oprindelig en solohistorie, som Politiken havde fået af museet.

Skeletterne blev en af dagens tophistorier på TV2 News, som kørte både båndede indslag og sendte direkte fra udgravningen under Rådhuspladsen. TV Avisen fulgte op med indslag, og stort set samtlige trykte og digitale medier havde historien, som satte fokus på Københavns tidligste historie før Absalons tid.

Sådan skriver du pitchet

Et pitch minder på mange punkter om en pressemeddelelse. Du skal stadig skrive den ud fra nyhedskriterierne, og du skal bruge nyhedstrekanten, men du kan formulere dig skarpere og målrette den mere personligt mod journalisten og det udvalgte medie.

Alle medier er forskellige. Der er stor forskel på om det er Politiken, Berlingske eller Ekstrabladet du vil i; om det er TV2 Nyhederne og TV Avisen, eller det er Aftenshowet og Go’ Morgen Danmark. Der er også stor forskel på, om det er P1 og Radio 24Syv, eller det er P3 og Radio Nova du ønsker omtale i.

Vil du pitche solohistorier,  må du aldrig sælge din historie til flere forskellige medier på samme tid

Det skal du bruge til din fordel, og du skal skrive dit pitch målrettet det medie, du ønsker eksponering i. Det gjorde jeg, da jeg skulle have historien om et relikvie ud i pressen. Det var helt naturligt at målrette den Kristeligt Dagblad som solohistorie. Det var også naturligt, at jeg pitchede historien, at vikinger er en god forretning, til Børsen, som skrev historien.

Nogle gange vil du opdage, at det ikke er muligt at skrive pitchet, så det passer til det medie, du vil i. Det er ikke mediets, men din histories skyld. Nogle gange passer de bare ikke sammen.

Sådan pitcher du historien

Vil du pitche solohistorier,  må du aldrig sælge din historie til flere forskellige medier på samme tid. Det er en dødssynd. Du risikerer, at de begge siger ja. Når historierne kører, finder de ud af, at du har spillet på to heste, og så er der lukket for det varme vand.

Der er til gengæld ikke noget galt i, at du kontakter et nyt medie, hvis din førsteprioritet siger nej. Det er vigtigt, at du skriver pitchet igennem og tilpasser det til det nye medie.

Det er en fordel, når du pitcher solohistorier, at du kontakter journalisten og mediet telefonisk og præsenterer historien. Du skal derfor skrive dit pitch på forhånd og fortælle det, der står samt tilbyde at sende noget på skrift. Hvis journalisten mener, at historien er interessant, vil vedkommende takke ja til at få dit pitch tilsendt. Måske har journalisten også spurgt ind til noget, som du ikke havde forventet eller regnet med havde interesse. Derfor justerer du pitchet og sender det, mens journalisten stadig har din henvendelse i frisk erindring.

Det er også en god idé at tilføje en lille faktaboks med tal og fakta om emnet. Husk også kontaktoplysninger på kilder og vedhæft gerne nogle egnede billeder som illustrationer til artiklen.

Jeg håber, du har fået mod på, at du og dit museum fremover vil pitche solohistorier. Den ekstra arbejdsindsats lønner sig meget ofte. Hvis du vil vide mere, så kontakt mig.