Skarp tekst med en god tekstforfatter
En god tekst afgør, om budskabet trænger igennem. En dårlig kan derimod ødelægge meget. Som tekstforfatter hjælper jeg med at vinkle, fokusere og skrive knivskarpt, så budskabet står klart.
Med et solidt kendskab til læsere og målgrupper, bidrager jeg til en fokuseret tekst, der rammer rigtigt hver gang. Jeg plejer at sige, at det gode sprog sjældent gør det store væsen ud af sig selv. Dermed mener jeg, at den gode tekst er så kort som muligt. Den bruger ikke unødvendige ord og holder igen med sprogets parfume.
Jeg skriver artikler til medarbejderbladet, til advertorials og native. Jeg redigerer og skriver indhold til nyhedsbreve, brochurer og kundemagasiner. Jeg gør din hjemmesidet scanbar og dine opslag på sociale medier vedkommende.
Artikler til pressen om arkæologi, kulturhistorie, forskning og videnskab er mit speciale. Jeg har for Arkitekskolen i Aarhus skrevet en artikel om screening af kulturmiljøer. Jeg har skrevet om Saxos Sagnkonger i Lejre i magasinet Alt om Historie og formidlet en lang række videnskabelige forskningsresultater til pressen, heriblandt historien om, at Egtvedpigen kom langvejs fra.
Jeg skriver debatindlæg og kronikker og hjælper med at bygge argumentationen op, så den virker over for modtageren.
Da Museum Vestsjælland i Berlingske oplevede kritik af deres udstilling Vestsjælland og Vestindien, bistod jeg museet med at skrive et modindlæg, som avisen bragte.
Send mig en besked, hvis du har brug for skarpe tekster.