Det er god PR, når din nyhed går kloden rundt

Jeg har været ude på lageret og fundet et PR-trick. Bevares, det er ikke hentet fra øverste hylde. Nogen vil hævde, at det er for PR-folk, hvad pruttepuder er for komikere og tåfræsere er for fodboldspillere.

Men tricket virker, og det virker så godt som hver gang.

Det går ud på, at hvis dit museum får international presseomtale, får international opmærksomhed eller vinder en pris, så kan du være sikker på, at lokale og regionale medier vil elske at skrive og lave indslag om det.

Det er nemlig en god historie, når udenlandske medier skriver om arkæogoligiske fund, udstillinger, eller danske forskningsresultater fremhæves internationalt og vinder priser. Det skal du udnytte til en ekstra omgang gratis PR. Du viser omverdenen, at dit museums rækkevidde er større end kommunegrænsen. Den slags bør man jævnligt minde borgere, politikere, fonde og tilskudsgivere om.

Torshammer fløj kloden rundt

Et museum på Fyn fik for nogle år siden en unik valkyrie-figur fra vikingetiden indleveret fra en detektormand. Vi skulle udstille den på Nationalmuseet, og jeg fik historien om fundet afsat til The Guardian. Jeg fortalte den lokale avis, at The Guardian bragte nyheden om fundet, og dagen efter skrev avisen, at britiske medier skrev om valkyrien.

At det ikke er et tilfælde, ved jeg, fordi jeg har gjort det samme med internationale omtaler af mange andre arkæologiske fund.

Da en lille amulet formet som en torshammer og med indgraverede runer dukkede op på Lolland, fløj historien jorden rundt. Det tippede jeg til den lokale avis, som skrev historien.

Og da Huffington Post kårede de mystiske guldspiraler fra Boeslunde som et af de vigtigste fund i året 2015, var den lokale avis på pletten ligeledes hjulpet af et tip fra mig.

Som regel har den lokale og regionale presse allerede dækket historien, og du får lidt ekstra pynt på din PR-kage. Andre gange kan du koldstarte historien. Det gjorde jeg flere gange, mens jeg arbejdede i Sagnlandet Lejre, og vi fik besøg af international presse og produktionsselskaber.

Landsækkende presse gør det også

Tricket virker, fordi lokalpressen er glade for solstrålehistorier om, at verden har fået øje på netop deres plet på kloden. Det styrker den lokale identitet og viser stolthed over at være kommet på verdenskortet.

Du skal vide, at nogen finder det provinsielt, at man praler af verdenspressens søgelys, men jeg finder det ganske sympatisk, at lokale og regionale medier hylder områdets succeser.

Selv de landsdækkende medier hopper med på vognen, når verden har fokus på Danmark. Det sker næsten dagligt, at nationale medier fortæller, hvordan en vind sluppet i Danmark blafrer i hele verden, og det sker, hvad enten Danmark får positiv eller negativ omtale.

Politiken skrev således historien om, at Egtvedpigen blev verdensberømt, da magasinet Archaeology kårede Nationalmuseets strontiumisotopanalyser af Egtvedpigen som en af de 10 vigtigste arkæologiske opdagelser i 2015.

Som du kan se, har jeg selv benyttet tricket med succes, uden at det har ramponeret min troværdighed, og du kan også roligt udnytte den ekstra PR, der ligger i, at din historie og dit museum vækker international opsigt. Som sagt er det ingen skade til, at minde politikere, tilskudsgivere, fonde og brugerne om, at dit museum er på verdenskortet.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du får din nyhed til at gå kloden rundt, så kontakt mig.

Læs om nyhedstrekanten for museumsfolk og  nyhedskriterierne forklaret for museumsfolk. Få seks gode råd om at udsende pressemeddelelser på mail. Se her, hvordan du pitcher en solohistorie

Fotoet er taget, da forskerne udtog hårprøver af Egtvedpigen til strontiumisotopanalyse. De havde  ingen forestillinger om, hvor stort det blev, at Egtvedpigen ikke var født i det område, der i dag er Danmark. Historien gik kloden rundt i 2015. Foto Henrik Schilling, Nationalmuseet.